torsdag den 28. november 2013

Kan man tillade sig at grine af sine kunder :-)

For noget tid siden kørte vi en lille direct mail kampagne, hvor vi sendte emballage prøver med posten ud til en række potentielle kunder. Jeg havde selv programmeret et lille stykke software, som gjorde det muligt at indlæse en fil fra CVR.dk, og ud fra den vælge nogle branche koder som vi ville gå efter. Mit program skulle selvfølgelig holde styr på hvem vi havde sendt emballage til, hvornår og hvilket brev. Og samtidig sikre at den samme kunde kun fik en emballage prøve en gang.

Der skete imidlertid det uheldige at jeg kom til at udskrive et brev til en kunde 2 gange, og denne person fik derfor desværre 2 gratis vareprøver med emballage. Så sendte pågældende person en mail, hvor han forespurgte på om det kunne være rigtig at han skulle ubelejliges med 2 reklame breve fra os. Han havde oven i købet taget billeder af de 2 breve som dokumentation.

Jeg skrev selvfølgelig en mail tilbage, og undskyldte for det skete. Det var naturligvis ikke vores mening at spamme ham med emballage breve. Ca. en uge efter skrev han igen og spurgte efter om ikke vi ville svare på hans henvendelse.

Igen skrev jeg en mail til ham og beklagede. Så gik der yderligere en uges tid, hvorefter vi kunne finde en anmeldelse fra pågældende person hos trustpilot, hvor han skrev at han havde modtaget 3 breve (ikke 2) og at han i hvert tilfælde aldrig ville købe emballage hos os. Desuden beklagede han sig over at vi ikke gav svar tilbage når han henvendte sig.

Nu forsøgte jeg så at spore mig frem til manden, så jeg kunne henvende mig og sige undskyld, da han åbenbart ikke læste sine mails. Jeg fandt ud af at domænet som hans mail var sendt fra, var nedlagt. Måske derfor du ikke får mails tilbage kammerat. Jeg fandt frem til et telefon nummer på manden, men telefonen blev aldrig taget.

Tilasidst lykkedes det os at få trustpilot til at fjerne indlægget fra ham, og dermed få lukket sagen. Men jeg kan ikke lade være med at grine lidt over situationen. Tænk at 2 gratis emballage vareprøver kan få nogen til at reagere således :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar