fredag den 17. oktober 2014

Inspiration til gaveindpakningen

Nu da julen snart står får døren, skal vi alle igang med gave ræset og gaveindpakningen igen. Det kan være en lidt traditionel og kedelig opgave at pakke gaver ind til hele familien. Især hvis du også har en webshop, og har pakket 500 gaver ind for dine kunder hen over december.

Men heldigvis findes der tusinde af klip på youtube til hvorledes du kan pakke dine gaver ind på en lidt mere kreativ måde. Hvis du forsøger at udfordre din kreativitet lidt, så bliver opgaven måske knap så kedeligt. Faktisk kunne du jo lave en sjov lille opgave hvor du skal pakke gaver ind på flest forskellige måder.

Vi har her fundet et lille klip på youtube til dig, så har du det første alternativ til gave indpakningen. God fornøjelse :-)


Er du klar til julehandelen?

Er du og din webshop klar til julehandelen? Erfaringerne viser at B2B ordrer topper i midten af november, og B2C ordrer fra d. 10 december og fremefter.  Så allerede nu burde du have styr på hvilke varer der skal være klar, har du emballage nok til alle de ordrer du skal afsende, og hvad gør du hvis du løber tør for en vare?

Hvis du har en shop som primært sælger B2C har du måske også brug for gave papir, og det er ikke en succes at løbe tør for gavepapir 5 dage før jul.

Hvilke ting skal du have styr på før jul?

https://www.youtube.com/watch?v=EpBbqZ-OT7c


tirsdag den 7. oktober 2014

Emballage på trøjerne

For noget tid siden blev vi sponser af vores eget cykelhold. Ikke fordi cykling har så meget at gøre med boblekuverter eller andet emballage, men mere fordi vi kan. Vi har haft stort held af dette, da holdet faktisk har kørt flere cykel løb under navnet team billigEmballage. Det gav dog ikke den store PR værdi når holdet ikke havde sponsor logo på trøjerne. Efter lidt forhandling nåede vi frem til et beløb som vi ville betale til tøj. Desuden var vi heldige at finde yderligere et par sponsorer som ville hjælpe til med betalingen. Resten har medlemmerne af cykelholdet selv betalt.


Det er derfor med stor stolthed at vi kan præsentere første oplæg til hvorledes disse trøjer kommer til at se ud. Vi har stadig lidt små rettelser til layout, men første draft er klar, og vi glæder os alle afsindigt til vi kan præsentere alle rytterne i holdets egne trøjer. Der bliver jo nok ikke flere løb i år, men så er vi da som minimum klar til næste sæson.
 
 

mandag den 6. oktober 2014

Vi drømmer ikke kun om emballage

Her bare et lille indlæg om hvad vi går og drømmer om. Man kunne jo godt foranledes til at tro at vi udelukkende kun drømmer om papkasser og emballage, men vi drømmer skam også om mange andre ting. For tiden drømmer vi for eksempel om snart at finde et andet sted at have vores firma. I øjeblikket har vi lejet os ind i nogle gamle erhvervs lokaler. Det er som sådan fint nok, men vi er ikke altid enige med vores udlejer. Og der er mange ting vi godt kunne tænke os at ændre på bygningen.

Derfor går vi lidt og drømmer om at flytte til nogle andre lokaler der er lidt mere ideelle, og forøvrigt ligger noget tættere ved vores bopæl. Derfor går vi for tiden og drømmer lidt om lokalet på billedet.


Lynlåsposer og kundeservice

For nogen tid siden kørte vi fri levering på alle ordrer. Denne dag fik vi en ordre ind på en kasse lynlåsposer til 30 kroner. Da forsendelsen i sig selv koster os 50 kroner, kan man sige at vi har tabt penge på denne ordre allerede fra dag 1.

Det viser sig så at ordren kommer retur til os med ukendt adresse. Kunden har tastet sin leveringsadresse forkert. Vi kontakter kunden og får den korrekte adresse, hvorefter vi sender varen igen. Nu er vores omkostning på ordren oppe på 100 kroner i forsendelse. Ordren kommer dog retur igen, denne gang uden forklaring. Nu begynder kunden at blive utålmodig, så vi vælger denne gang at sende den med Post Danmark privat til en pris af 65 kroner, og denne gang bliver den modtaget hos kunden.

VI har dermed en udgift på at tilfredsstille denne kunde på 165 kroner, og ca. 15 kroner i fortjeneste. Det stiller lidt det spørgsmål, hvor langt skal man strække sig for at gøre kunden tilfreds. Det vi plejer at gøre i sådanne tilfælde er, at sætte os selv i kundens sted. Ville vi acceptere at ordren blev annulleret, eller der kom ekstra omkostninger på fragt for denne? Vi ville i hvert tilfælde syntes at det er god kundeservice at der ikke gjorde, og dermed er det naturligvis den fremgangsmåde vi anvender på sådanne et tilfælde.

For sjov har vi lige indsat et video klip med noget man må betragte som dårlig kunde service :-)


fredag den 3. oktober 2014

Håndværkere overser en vigtig salgs kanal

Har her til aften hjulpet nogle bekendte med at oprette deres første email adresse til deres nye virksomhed. Gutten er dygtig tømrer, og jeg er sikker på at han nok skal få en masse arbejde igennem det netværk han allerede har.

Men her efterfølgende sidder jeg og tænker på hvor meget de egentlig går glip af ved ikke at have en strategi for deres online markedsføring. I dag er google jo danskernes foretrukne søge netværk, og hvor går vi alle hen og søger efter en håndværker hvis vi ikke lige kender en?

Men kun meget få af de lokale håndværkere har en decideret strategi for deres SEO, og online markedsføring. Dermed har de ingen fokus på hvor mange kunder der potentielt ligger i at være nummer 1 på google når man søger i lokal området.

Bevares, hvis der er nogen der ved hvor lang tid og hvor mange ressourcer det kræver at slås om første pladsen på google, så er det os. Men vi konkurrerer også imod hele danmark på vores søgeord. Vi er oppe imod nogle store virksomheder der omsætter for flere hundrede milioner hvert år, og alligevel formår vi at lægge i top 5 på google. Men det ville være utrolig nemt for os at komme i toppen hvis vi kun behøvede at fokusere på søgeordet emballage Vojens, papkasser Vojens eller boblekuverter Vojens.

Jeg forstår godt hvorfor dette ikke har fokus for en håndværker. Han har nok at lave med at arbejde, og hvor skulle han lige vide det fra. Og for pokker hvor kan det koste mange penge at få nogen til at lave dette for sig. Men det er tankevækkende hvor stort et potentiale der faktisk ligger i dette for en lokal håndværker.

Jeg forestiller mig også at hvis en håndværker selv skulle lave hans SEO, så ville det se nogenlunde sådan her ud...


Nye farvede boblekuverter

Som noget nyt er der nu kommet almindelige boblekuverter i farver fra Bong. Kvaliteten er samme velkendte kvalitet som Bong altid leverer.

Boblekuverterne er super smarte hvis du ønsker at dine kunder skal modtage noget andet end en standard hvis boblekuvert, dem kender vi jo alle sammen. Men hvis din emballage lige skal stikke lidt ud i forhold til andres emballage, er det en god idé at vælge disse i farver. Dem ser man nemlig ikke så tit. Ellers er der såmænd ikke så meget at sige om disse boblekuverter, ud over prøv dem allerede i dag :-)