fredag den 3. oktober 2014

Håndværkere overser en vigtig salgs kanal

Har her til aften hjulpet nogle bekendte med at oprette deres første email adresse til deres nye virksomhed. Gutten er dygtig tømrer, og jeg er sikker på at han nok skal få en masse arbejde igennem det netværk han allerede har.

Men her efterfølgende sidder jeg og tænker på hvor meget de egentlig går glip af ved ikke at have en strategi for deres online markedsføring. I dag er google jo danskernes foretrukne søge netværk, og hvor går vi alle hen og søger efter en håndværker hvis vi ikke lige kender en?

Men kun meget få af de lokale håndværkere har en decideret strategi for deres SEO, og online markedsføring. Dermed har de ingen fokus på hvor mange kunder der potentielt ligger i at være nummer 1 på google når man søger i lokal området.

Bevares, hvis der er nogen der ved hvor lang tid og hvor mange ressourcer det kræver at slås om første pladsen på google, så er det os. Men vi konkurrerer også imod hele danmark på vores søgeord. Vi er oppe imod nogle store virksomheder der omsætter for flere hundrede milioner hvert år, og alligevel formår vi at lægge i top 5 på google. Men det ville være utrolig nemt for os at komme i toppen hvis vi kun behøvede at fokusere på søgeordet emballage Vojens, papkasser Vojens eller boblekuverter Vojens.

Jeg forstår godt hvorfor dette ikke har fokus for en håndværker. Han har nok at lave med at arbejde, og hvor skulle han lige vide det fra. Og for pokker hvor kan det koste mange penge at få nogen til at lave dette for sig. Men det er tankevækkende hvor stort et potentiale der faktisk ligger i dette for en lokal håndværker.

Jeg forestiller mig også at hvis en håndværker selv skulle lave hans SEO, så ville det se nogenlunde sådan her ud...


1 kommentar:

  1. Mon ikke det store problem er at de ikke kender "problemet" - de opretter en hjemmeside og tror det er "nok"...

    SvarSlet